23948sdkhjf

Hvert femte æg er økologisk

Buræg fylder stadig mest på de danske pakkerier, men andelen er faldende.
Andelen af økologiske æg, der leveres til pakkerierne, er steget siden 1990’erne, mens andelen af buræg og æg fra fritgående høns er faldet. Det skriver Danmarks Statistik i forbindelse med en opgørelse over den animalske produktion.

Økologiske æg udgør per andet kvartal 2014 20 procent af de leverede æg til pakkerierne. Det samme gør skrabeæg, mens buræg stadig udgør størstedelen med 54 procent. De resterende æg stammer fra fritgående høns.

Produktionen af konsumæg var 61 millioner kilo i 2013, hvorudaf 18 procent var økologiske.

Kilde: Danmarks Statistik

Kilde: Danmarks Statistik


Artiklen er en del af temaet Branchetal.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112