23948sdkhjf

Konkurrenceevnen presser Danish Crown i Sæby

Der skal hurtigt ske noget, konstaterer koncernens chefanaytiker.
Hvis der hurtigt kommer forbedringer af slagteriets konkurrenceforhold og af landmændenes rammevilkår, så er Danish Crown i Sæby en varig arbejdsplads. Men bortset fra det, så er alt usikkert vedrørende slagteristrukturen i Danmark. Det konstaterede chefanalytiker i Danish Crown Karl Christian Møller over for NORDJYSKE Stiftstidende i forbindelse med et informationsmøde mandag på Sæby-slagteriet.

Meget lave lønninger på tyske slagterier er en stor udfordring for koncernen. Det koster således 20,50 kroner at slagte en gris i Sæby, men kun 12 kroner i Tyskland, hvor arbejdet i massivt omfang udføres af østeuropæere.

- Havde vi tyske lønninger i Danmark, kunne vi spare én milliard, sagde Karl Christian Møller på mødet, men lod ifølge NORDJYSKE også forstå, at det ikke er en målsætning for Danish Crown.

- Vi skal have fundet en model, så vi kan bevare det danske velfærdssamfund med knap så høje lønninger, sagde han.

I bestræbelserne på at begrænse omkostningerne har Sæby-slagteriet netop lagt driften om fra to-holdsskift til ét-holdsskift med rullende fire-dages arbejdsuge a 10 timer. Dermed spares de dyre tillæg på aftenholdet.

Danish Crown i Sæby har cirka 900 medarbejdere og slagter cirka 44.000 svin om ugen.





Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093