23948sdkhjf

Danskerne er vildest med pizza

Vores takeaway-vaner afsløret af ny undersøgelse
Når takeaway-spisende danskere bestiller mad online, så er det i høj grad pizza, de vil have med hjem.

Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra Eniro, som samtidig afslører en række forskelle på mænds og kvinders takeaway-vaner på nettet.

64 procent af de danskere, der bestiller takeaway online, gør det én eller flere gange om måneden, viser undersøgelsen - og storfavoritten er pizza, som 36 procent af danskerne bestiller oftest. Den næste ret på listen er burgeren, som 11 procent ofte bestiller, og på tredjepladsen ligger den traditionelle grillmad. 10 procent af danskerne vælger således tit grillkylling, hotdogs eller pommes frites.

Kvinder er til sushi, mænd er til grillmad

Mændene ligger klart forrest, når det handler om, hvor ofte menuen står på takeaway. 72 procent af de mænd, der bestiller takeaway over nettet, gør det én til flere gange om måneden. For kvinderne er det samme tal kun 57 procent.

Samtidig er der forskel på kønnene i forhold til typen af takeaway. Dobbelt så mange kvinder som mænd bestiller for eksempel sushi. Det gør 11 procent af kvinderne, men kun fem procent af mændene. Omvendt er mændene foran, når det drejer sig om kebab og grillmad.



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078