Biller og maddiker skal give bedre grise
Insektmel kan let produceres i Danmark
- Den rigtige kvalitet af insekter, det vil sige den rigtige sammensætning, vil være et bedre proteinfoder end det, vi bruger i dag, siger Josva Møller Jensen, agronom hos Landbo Nord, til DR.
Miljømæssig fordel
Han henviser til, at insekter har et højere vitamin- og proteinindhold end for eksempel sojaskrå. Og da mange insektarter lever fint af madaffald og let kan produceres i Danmark, har de en miljømæssig fordel, mener han.
Teknologisk Institut indleder i løbet af i år et forsøg med produktion af insektfoder, som ifølge biolog Lars-Henrik Heckman ”burde give bedre kødkvalitet”, fordi det sikrer grisene essentielle proteiner og aminosyrer.