23948sdkhjf

For 400 millioner mere øko-mad

Menuen i kantiner, på hospitaler og i vuggestuer skal bugne af økologiske tilbud. Ny plan skal bane vejen for forpligtende samarbejde mellem kommuner, regioner og staten.
400 mio. kr. og 67 konkrete tiltag skal bidrage til at nå regeringens mål om at fordoble det økologiske areal i 2020. Regeringen støtter økologien med forskellige initiativer på tværs af de forskellige ressortområder.

Forsvarsministeriet sætter gang i et pilotprojekt for at få mere økologi i Forsvarets kantiner og udbrede økologien til Østdanmark. I Vestdanmark er der allerede indført minimum 40 procent økologi i kantinerne.

- Der serveres cirka 1.1 millioner kilo mad i forsvarets kantiner om året. Det flytter noget, når vi stiller krav om økologisk og sund mad. Derfor er jeg glad for, at vi med den nye handlingsplan nu hæver den økologiske barre betragteligt, siger forsvarsminister Nicolai Wammen.

Miljøministeriet arbejder med at få omlagt flere af sine arealer til økologi. Det sker bl.a. ved at lave opsøgende arbejde for at få økologer til at forpagte arealerne samt sætte fokus på en hurtigere godkendelse af særlige staldsystemer og opdrætssystemer hos økologer.

- Vi skal gøre det nemmere at være økolog, og derfor gør vi noget ved de udfordringer, de økologiske svinebrug har. Vi vil som noget nyt arbejde på at indgå længere kontraktperioder med de private landmænd, da det vil være med til at sikre muligheden for, at landmanden kan omlægge arealet til økologi, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.

Læs hele Økologiplan Danmark 2015 her.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08