23948sdkhjf

Fuglsangs maltfabrik giver overskud ...

... mens bryggeriet leverer million-underskud.
Det samlede resultat for 2014 i Bryggeriet S. C. Fuglsang A/S og Sophus Fuglsang Export-Maltfabrik A/S ligger stort set på niveau med sidste års resultat og betegnes af ledelsen som tilfredsstillende.

Bryggeriet kom ud med et underskud på 1,9 millioner kr., mens maltfabrikken fremlægger et overskud på 14,4 millioner kr. efter skat.

- I begge virksomheder har vi investeret kraftigt og fremadrettet i anskaffelse og vedligehold af bygninger samt maskiner. Det fortsætter vi med i indeværende år og forventer, at det på sigt giver et afkast i form af såvel besparelser som øget indtjening, udtaler direktør Kim Fuglsang og nævner som eksempel, at et af produktionsafsnittene i maltfabrikken i Thisted omkring årsskiftet er blevet gennemgribende renoveret for at kunne udnytte kapaciteten optimalt.

Også i de seneste måneder er der sket nyt hos Fuglsang, og der er mere på vej, fortæller direktøren.

- Til sommer fylder vores virksomhed 150 år, men vi har allerede i foråret taget forskud på glæderne ved at lancere vores jubilæumsbryg ››150‹‹, der er blevet vel modtaget af vores kunder rundt omkring i Syd- og Sønderjylland. Og i sensommeren står vores nye fælles kantine og administration i Haderslev klar til indflytning. Vi har ombygget en af vores historiske produktionsbygninger ud mod Ribe Landevej, hvor vi har valgt at bevare noget af det oprindelige interiør samt indrette en lille udstilling, der viser virksomhedens udvikling gennem tiderne. Her ser vi frem til at tage imod vores kunder og samarbejdspartnere, siger Kim Fuglsang.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078