Metoden bag Easyfoods succes
1925-modellen har været med til at udvikle snesevis af brødprodukter
Af Henrik Kongsgaard
Det er Easyfoods direktør, Flemming Paasch, slet ikke i tvivl om, efter at virksomheden har arbejdet med modellen de seneste 12-13 år.
Nu er modellen blevet nøje beskrevet i en bog, der slet og ret hedder 1925-modellen, og Flemming Paasch købte før jul bogen hjem til samtlige 140 medarbejdere samt til 30 af Easyfoods leverandører.
- 1925-modellen og Carsten Borch var med til at kickstarte den innovative kultur, som Easyfood er kendt for. For mere end 10 år siden brugte vi modellen til at skabe 161 produkter på én dag. Ikke bare idéer på post-its. 161 nye produkter der blev bagt og smagt samme dag, fortæller Flemming Paasch.
- Igennem årene har vi skam arbejdet sammen med mange andre end Carsten Borch, men da bogen udkom i efteråret, ville vi gerne invitere vores partnere endnu længere ind i vores maskinrum, så op til vores partnerskabsdag i december sendte vi bogen til vores partnere, så vi samtidig kunne kvalitetssikre nye idéer sammen, tilføjer han.
Nye koncepter til OL i Rio
I løbet af Easyfoods partnerskabsdag blev der udviklet nye måltidskoncepter rettet mod OL i Rio i 2016. Både medarbejdere og leverandører havde læst bogen hjemmefra, så det var muligt at gennemføre workshoppen på kun tre timer. Dagen endte med fem måltidskoncepter, men især processen undervejs forstærkede ifølge direktøren mulighederne for, at Easyfood fremover kan udvikle endnu hurtigere sammen med deres leverandører.
- I stedet for at vi allesammen insisterede på at bruge vores egne interne måder at beskrive en innovationsproces på, så brugte vi de samme beskrivelser fra bogen. Og det øgede hastigheden og kvaliteten i processen. Fortællingen i 1925- modellen om Niels Bohr og Arne Jacobsen er jo nem at huske, så det var nemt for alle at referere til personerne i fortællingen, når vi beskrev, hvor langt vi var kommet i processen, konstaterer Flemming Paasch.
- 1925-modellens styrke er i bund og grund, at den ikke gør tingene så voldsomt komplicerede. Alle kan forstå det, uanset om man er ufaglært eller har en høj uddannelse, siger direktøren til Food Supply og nævner som eksempel, at Carsten Borch i sin bog ikke går af vejen for at give Easyfood et gok i nødden.
- Han peger på, at vi tidligere har brugt ord som innovationsacceptansgraden, og at det lyder som noget, man bør tale med sin læge om. Hvis man i stedet kalder det "ny omsætning", kan alle være med, konstaterer Flemming Paasch.
Onlinekursus
Udover bogen har Carsten Borch netop udviklet et onlinekursus i at bruge-1925 modellen.
- På Easyfood har vi tre ansat i vores udviklingsafdeling, men til daglig går vi og siger, at alle er ansat i udviklingsafdelingen. Det er vores kultur at udvikle sammen. Derfor vil vi bruge onlinekurset i 1925-modellen til at gøre det endnu nemmere for medarbejderne at deltage i innovationsprocesser, så vi kan udvikle gennem hele værdikæden. Vores innovationsomsætning er på 20 procent om året. Det vil altså sige, at 20 procent af årets omsætning kommer fra produkter og koncepter, som ikke fandtes, da året startede, nævner direktøren..
Easyfood havde i 2014 en omsætning på 200 millioner kroner og et overskud på 5,8 millioner kroner. I marts 2015 åbnede Easyfood et helt nyt innovationscenter.
