23948sdkhjf

A. Espersen på opkøb hos Norway Seafoods

Den danske fiskekoncern har overtaget Norway Seafoods salg af forædlede frostvarer i Danmark. 25 medarbejdere afskediges på den norske koncerns fabrik i Grenaa.
Aftalen betyder, at alle Norway Seafoods kundeaftaler inden for forædlede frostvarer vil blive overført til A. Espersen. Overtagelsen ventes at få effekt fra 1. august. Det oplyser A. Espersen i en pressemeddelelse.

For Norway Seafood betyder frasalget, at man nu kan koncentrere sig om salget af friske produkter på det danske marked.

Virksomhedens fabrik for frosne produkter, der ligger i Grenaa, er ikke en del af aftalen, og den norske koncern vil nu undersøge nye muligheder for denne fabrik. Salget betyder dog, at man er nødsaget til at afskedige 25 medarbejdere i produktion, salg og support i Grenaa.

- Vi er glade for, at en professionel virksomhed som Espersen vil fortsætte med at servicere vores kunder inden for forædlede frostprodukter i Danmark. Transaktionen vil gøre Norway Seafood i stand til at styrke vores kerneaktivitet inden for primær behandling af hvid fisk og friske produkter i Danmark. Samtidig er vi opmærksomme på de svære tider for de ramte kolleger i Grenaa, siger Anna Nord Bjercke, CFO hos Norway Seafood.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158