23948sdkhjf

Topotarget fik bedre resultat end ventet

Topotarget kom ud af 2007 med et underskud før skat på 214 mio. kr. Et resultat, der var bedre end ventet.
Topotarget havde forventet et underskud på 229-249 mio. kr. i 2007, men underskuddet blev knap så stort. Dette som følge af ændret opgørelse og måling af immaterielle aktiver.

Selskabets udgifter til forskning og udvikling har været stigende i 2007 sammenholdt med 2006. Bl.a. som følge af omkostninger vedrørende øgede udviklingsinvesteringer for belinostat og projekter købt i forbindelse med overtagelsen af Apoxis (nu Topotarget Switzerland), forklarer Topotarget i regnskabsmeddelelsen.

Der vil i 2008 blive igangsat afsluttende registreringsstudier med belinostat i perifert T-celle lymfekræft, herudover undersøges belinostat i yderligere 16 studier med henblik på at udvide anvendelsen af stoffet.

Salg af Savene/Totect udgjorde i 2007 21,6 mio. kr. og der var indtægter på 23,3 mio. kr. primært relateret til udviklingssamarbejder med CuraGen.

Selskabet venter i 2008 et stigende salg samt omkostningsfordele gennem effektivisering internt og regner dermed at komme ud med et underskud før skat i størrelsesordenen 175-195 mio. kr.

Kilde: Topotarget

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.254