23948sdkhjf

Dansk mejerieksport sætter rekord

Højtforædlet, langtidsholdbar ost er det vigtigste produkt i dansk mejerieksport. Både mængde og værdi er stærkt stigende.
Dansk mejerieksports samlede indtjening steg i 2007 til 13,17 mia. kr., viser en ny opgørelse fra Mejeriforeningens Erhvervspolitiske afdeling. Det er en stigning på 470 mio. kr. i forhold til året før og er på det højeste niveau nogensinde. Det oplyser Mejeriforeningen.

Ost er stadig den vare, der sælges mest af og væksten af især osteeksporten er den primære årsag til de rekordhøje valutaindtægter.

Opgjort i mængder er eksporten af ost således steget fra 259,3 mio. kg i 2006 til 269,6 mio. kg i 2007, mens indtjeningen i samme periode er vokset fra 7,08 mia. kr. til 7,39 mia. kr.

Kilde: Mejeriforeningen

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.103