Sodavand: Frem går frem på bundlinjen
Lille mineralvandsfabrik har optimismen i behold
Efter skat er der i det seneste regnskab et plus på næsten 750.0000 kroner, hvilket er mere end en fordobling.
Den forbedrede bundlinje er opnået trods et mærkbart fald i bruttofortjenesten, som er dalet med over halvanden million kroner til 12,7 millioner.
At det alligevel er lykkedes at løfte slutresultatet skyldes ikke mindst, at Frem har sparet kraftigt på både drifts- og distributionsomkostninger, fremgår det af regnskabet.
- Regnskabsåret 2014/15 blev et travlt år med store ændringer, såvel i forhold til kunderne som på de indre linjer. På den baggrund anser bestyrelsen og direktionen resultatet for tilfredsstillende, hedder det ledelsens beretning, hvor det også bliver konstateret at:
- Som andre i branchen ser vi udfordringer, men også mange muligheder forude. Vi er altså gået ind i en fornuftig og positiv udvikling, og sammen med engagerede medarbejdere og ledere ser vi derfor frem til at levere positive resultater i de kommende år.,