23948sdkhjf

L&F udvider med en ekstra pris

Ny mejeripris supplerer hæder til kantiner, slagtere og frugt/grønt
Landbrug & Fødevarer har indledt jagten på kandidater til organisationens årlige prisudddelinger. I år uddeles priser til landets bedste kantine og til de fremmeste dagligvare- og specialbutikker inden for kød, frugt/grønt og nu også mejeri.

Kantiner, slagtere og dagligvarekæder kan indstille kandidater til Kantineprisen, Slagterprisen, Frugt- og grøntprisen og som noget nyt Mejeriprisen. Priserne gives til ildsjæle, der har gjort en bemærkelsesværdig indsats inden for deres område.

- Mejeriprodukter er en stor del af dansk madkultur og noget af det, vi er mest berømte for ude i verden. Derfor er det helt naturligt, at vi nu får en pris til de butikker, der er stærkest inden for mejeri, siger Lærke Kirstine Lund, jurymedlem og seniorkonsulent hos Landbrug & Fødevarer.

To kategorier

Den nye pris uddeles i to kategorier; bedste mejeriafdeling i discount og bedste mejeriafdeling i supermarked/hypermarked. Lige som til de øvrige priser skal der udpeges nominerede, som bedømmes ud fra en række kriterier, før de endelige vindere kåres til branchens store festdag, Fødevaredagen, 12. oktober på Hindsgavl Slot.

Alle priserne bliver af L&F betegnet som "en vigtig løftestang for både handlen og foodservice". Hver pris har en jury, og juryens kriterier er skarpe. Der skal leveres på oplevelse for kunden, men også på kvalitet, en fornemmelse for det lokale og på fortællingen om de gode råvarer.

Der er deadline for indstilling til kantineprisen 25. april, mejeriprisen har deadline 2. juni, og slagteriprisen samt frugt- og grøntprisen har deadline 10. maj.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078