23948sdkhjf

Emballagefirma buldrer derudaf

Scandrums tager konsekvensen af, at pladsen i Søndersø er blevet for trang. Så nu tilføjer man ekstra 3.600 kvadratmeter.
Emballagevirksomheden Scandrums udvider. De gamle lokaler på Bødkervej i Søndersø er ikke længere store nok, så firmaet har erhvervet ekstra og større lokaler på nabogrunden på Snavevej 12.

- Vi får nok tre gange så meget plads, fortæller Vanessa Fagerberg fra Scandrums om den kombinerede flytning og udvidelse.

Med udvidelsen får Scandrums yderligere 3.600 kvadratmeter halareal, så firmaet nu har i alt cirka 5.500 kvadratmeter.

Årsag til flytningen er pladsmangel både for firmaets folk og lagerplads. På den nye adresse bliver således bedre plads til kontor og lager med plastdunke, emballage og andet. Pallereparation og lignende aktiviteter holder Scandrums på sin gamle adresse.

Scandrums har i dag 10 ansatte i Danmark. Alene inden for det seneste halvandet år er der kommet tre nye til. I samme periode - nærmere bestemt ved årsskiftet 2014/15 - blev den svenske emballage kollega AB Anders Hillertz opkøbt. Her er der i dag fem medarbejdere.

Cirka 20 procent af Scandrums omsætning kommer i dag fra renovering af primært tromler og palletanke.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094