23948sdkhjf

Engangsudgifter sendte Baresso i millionminus

Salg kostede 10 millioner, men alt i alt er kaffedirektør "ovenud tilfreds" med årsregnskabet
Engangsudgifter i forbindelse med salget af kaffekæden Baresso i 2015 betød, at kæden kom ud af regnskabsåret med et underskud på næsten 4,7 millioner kroner. Året før var der et plus 6,1 millioner.

Ifølge årsrapporten var engangsomkostningerne ved salget til tyske JAB Holding på cirka 10 millioner kroner.

- Hvis regnskabet bliver renset for disse udgifter, kan Baresso med andre ord notere et pænt plus i bogen, konstaterer Baresso-direktør Nickolas Krabbe Bjerg i en pressemeddelelse, hvor han erklærer, at han er ovenud tilfreds.

Det er han på baggrund af, at Baresso igen havde fremgang i salget i 2015, hvor bruttofortjenesten steg med godt 14 millioner til 139,8 millioner kroner.

Store ambitioner

- Vi har store ambitioner i disse år. Alene inden for årets første fire måneder vil vi have åbnet fem nye kaffebarer i Danmark, og vi vil fortsætte med at ekspandere. I det lys er det naturligvis afgørende, at vi kan se, at gæsterne følger med. Det er glædeligt, at det er tilfældet, bemærker Nickolas Krabbe Bjerg

- Der er kamp om kaffegæsterne på det danske marked. Derfor er vi glade for, at vi som en del af salget til JAB Holding er kommet i familie med den svenske kaffekæde Espresso House. Det betyder, at vi allerede fra i år i samarbejde med Espresso House vil arbejde efter en dual brand-strategi, hvor vi får det bedste ud af begge kæder på det danske marked, tilføjer han.

Allerede her til foråret åbner Espresso House på Rådhuspladsen i København sin første danske kaffebar .

Baresso Coffee med over 500 medarbejdere er Danmarks første og største kæde af espresso- og kaffebarer. Kæden blev stiftet i 2000, og i dag er der 51 Baresso-kaffebarer fordelt på 35 konceptkaffebarer i København, Aarhus, Vejle, Odense og Aalborg samt 16 franchise-kaffebarer ejet af blandt andre DFDS Seaways, Mols-Linien og Coop Danmark.

Se hele regnskabet her:
Baresso C
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078