Sun Lolly nu også som drik
Brandet forsøger sig for første gang med helt ny varekategori
Frederikssund-virksomheden lancerer således i denne uge en ny drik, og det sker i firkantede brikker, der også hedder Sun Lolly - og med samme smag som i is-trekanterne.
De klassiske is kom på markedet i 1979, og is-sortimentet blev udvidet med Brain Bites i 2014 og Sun Lolly Creamy sidste år.
Venter spændt
- Ved at lancere nye produkter i kategorien frys selv-is og nu også Sun Lollys allerførste udvidelse i en ny varekategori ønsker vi at styrke brandet yderligere. Is er et produkt med en begrænset sæson - med udvidelsen til læskedrikkategorien vil forbrugerne også kunne nyde den velkendte Sun Lolly-smag uden for sæsonen, siger CO-ROs executive vice president, Lars Folkmann.
- Ifølge vores egen markedsundersøgelse kunne 74 procent af de adspurgte godt forestille sig en Sun Lolly-drik, og 78 procent svarede, at de helt bestemt eller måske ville købe en Sun Lolly-drik. Derfor venter vi nu spændt på responsen fra danskerne på vores produktnyhed, tilføjer han.
Sun Lolly-drikken lanceres i tre forskellige smagsvarianter: Vindrue, hindbær og cola.