23948sdkhjf

Michelin-succes daler ned over lille familielandbrug

Varde Ådal Lam har fået hul igennem til eksklusive forhandlere
Når der gives Michelin-stjerner, er det guld værd for dem, der forsyner de stjernespækkede restauranter med råvarer.

Det mærker man hos det lille landbrug Varde Ådal Lam. Efter et årelangt samarbejde med køkkenet på Henne Kirkeby Kro har Varde Ådal Lam for alvor fået hul igennem til andre eksklusive restauranter og slagterbutikker, skriver DR Syd. Henne Kirkeby Kro fik en Michelin-stjerne i februar.

- Vi har travlt lige nu, for det er jo populært at have lammekød på påskebordet. Men i år er det eksploderet lidt. Vi har været nødt til at slagte alt det, vi kunne, for at følge med, fortæller indehaver Torben Kousgaard til DR Syd.

Familieforetagende

Varde Ådal Lam er et familieforetagende, der er drevet af en familie på fem med Torben Kousgaard i spidsen. De har haft succes med landbrugets fritgående lam blandt andet på grund af den måde, dyrene bliver slagtet på.

Torben Kousgaard besluttede nemlig for et års tid siden at etablere eget slagteri, så dyrene ikke skulle udsættes for en lang transport. Det har båret frugt, fortæller han.

- Folk synes, det er vigtigt, at vi går op i dyrevelfærd. De er glade for, at vi ikke transporterer dyrene, før de skal slagtes. De går i flokken indtil 10 sekunder før, de siger farvel, siger han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063