23948sdkhjf

Danæg løfter overskuddet til over det dobbelte

Bundlinjen forbedret med 14,5 millioner trods næsten uændret omsætning
Selv om nettoomsætningen stort set ikke ændrede sig, lykkedes det i 2015 Danmarks største ægproducent, Danæg, at skabe et resultat, der er over dobbelt så godt som året før.

Årets resultat for koncernen blev på 26,3 millioner kroner, mod 11,8 millioner i 2014.

Nettoomsætningen var sidste år på knap 1,19 milliard kroner, en forholdsvis lille stigning fra 1,11 milliard året før.

Den største del af overskuddet stammer fra Danægs produktvirksomhed i Sverige, Källbergs Industri, som bidrager med 10,6 millioner kroner til bundlinjen. Næstflest kroner kommer fra Danæg-pakkeriet i Danmark, der havde et overskud på 9,4 millioner.

Koncernen ejer desuden et pakkeri i Sverige og den danske produktvirksomhed Danæg Products, og i april sidste år købte holdingselskabet 24 procent af den finske ægvirksomhed Munax Oy.

Skandinavien er koncernens primære marked, men koncernen oplever fortsat fremgang på eksportmarkederne
uden for Skandinavien, noterer ledelsen i regnskabsbemærkningerne.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.059