23948sdkhjf

Rawbite forærer 350.000 barer til flygtninge

34 paller med afvigende frugt- og nøddebarer sendt til lejre i Grækenland
Rawbite, den danske producent af økologiske frugt- og nøddebarer, har doneret og sendt 34 paller med sine produkter til flygtninge i Grækenland.

Forsendelsen med cirka 350.000 barer har en detailhandelsværdi på cirka syv millioner kroner og bliver fordelt til flygtningelejre og asylcentre via den græske fødevarebank, oplyser Rawbite i en pressemeddelelse.

Rawbite etablerede i slutningen af 2015 egenproduktion af frugt- og nøddebarer på en fabrik i Danmark. De mange barer, der nu er sendt til Grækenland, er fra de indkøringsproduktioner, som er gennemført siden sidan da. Indpakning eller råvaresammensætning kan således afvige lidt i forhold til produkter, Rawbite normalt sælger over hele verden, påpeger virksomheden.

- Ingen tvivl i vores sind

- Da vi stod med disse mange barer, som ikke skulle ud til vores kunder, var der ingen tvivl i vores sind, da vi hørte om muligheden for at donere dem til fødevarebanken og bringe dem i gavn i forhold til de tusindvis af mennesker, der er på flugt fra den gruopvækkende krig i Syrien.

- Ved at sende barerne til Grækenland ønsker vi først og fremmest at hjælpe folk i nød, men også at skabe fokus hos fødevareproducenter på potentialet i at bringe eventuel overskydende produktion i spil til denne type formål, så fødevarespild minimeres eller helt undgås, siger Morten Fullerton, direktør i og medstifter af Rawbite.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078