Dansk Supermarked vil investere milliarder i butikker
Koncernen investerer i fremtiden efter overskud på 1,7 milliard kroner
Det skriver selskabet i sit regnskab for 2015, der viste en omsætning på 57,5 milliarder kroner og et resultat på 1,7 milliard kroner.
- 2015 må betegnes som et godt år for Dansk Supermarked Group. Vi har udbygget vores finansielle performance, styrket vores markedsposition på tværs af landene og foretaget en række strategiske investeringer, skriver administrerende direktør Per Bank i regnskabet.
Der skal udbygges yderligere, og derfor vil Dansk Supermarked Group kaste to milliarder kroner om året i et nyt investeringsprogram.
- Forventningen til 2016 er, at vi fortsat kan outperforme markedsvæksten inden for e-commerce og udvide forretningen yderligere inden for vores traditionelle forretningsområder. Ikke mindst i kraft af det ambitiøse investeringsspor, skriver Per Bank.
/ritzau/