23948sdkhjf

Mosteri satser på større flasker

Lang dialog med Rema 1000 har nu båret frugt
Bornholms Mosteri har taget en helt ny størrelse flaske i brug til sin økologiske most: Flasker med indhold på 660 milliliter, skriver Bornholms Tidende.

– Vi vil gerne have, at flere kan få glæde af vores produkter, og ved at vi hælder det på større flasker er det mere naturligt, at man indtager mosten hjemme i private hjem. Og det, at man ikke behøver at drikke en hel flaske, men kan sætte mosten på bordet, drikke en smule, og så sætte resten i køleskabet og gemme til dagen efter, det betyder rigtig meget, siger direktør Morten Kolind til avisen.

De større flasker er indtil videre kun til salg hos dagligvarekæden Rema 1000, som mosteriet ifølge direktøren har været i dialog med de seneste par år. Morten Kolind lader forstå, at hvis salget hos Rema 1000 går godt, kan andre forhandlere komme på tale.

Flaskerne passer ikke ind i mosteriets eksisterende tappeapparat, hvilket betyder, at flaskerne skal tappes manuelt, nævner Bornholms Tidende.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063