23948sdkhjf

Mikkeller vil gøre autister til bryggere

Succesfuld mikrobrygger hjælper nyt projekt på vej
Grundlæggeren af mikrobryggeriet Mikkeller, Mikkel Borg Bjergsø, går nu helt nye veje med planer om at etablere et bryghus i Hørve i Odsherred, skriver dagbladet Nordvestnyt.

- Der skal laves et bryggeri, som skal drives af unge med autisme og andre psykisk sårbare. Det skal drives som et selskab, der kan tjene penge. Min involvering bliver ikke som ejer, men jeg tilbyder min ekspertise og min hjælp til at sætte det i gang. Og så stiller jeg mit navn til rådighed for at skabe noget opmærksomhed omkring det, siger Mikkel Borg Bjergsø til avisen.

Hans samarbejdspartner på projektet er virksomheden Levas, der 1. maj åbner et uddannelses- og aktivitetstilbud for personer med autisme i Hørve. Planen er at etablere bryggeriet i de bygninger, der tidligere var hjemsted for sildefabrikken Lykkeberg Sild.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079