23948sdkhjf

Kims-direktør skifter til 3-Stjernet

Atria Danmark får ny administrerende direktør
Peter Frank Andersen bliver ny administrerende direktør for Atria Danmark A/S og får dermed ansvaret for de velkendte pålægs-brands 3-Stjernet og Aalbæk Specialiteter.

Den nye Atria-boss har de seneste ni år arbejdet hos Kims A/S, der i dag hedder Orkla Confectionery & Snacks Danmark. De første fem år som marketingdirektør og de seneste fire som salgsdirektør. Tidligere har han arbejdet hos Lego-koncernen og hos Merrild Kaffe.

- I Atria lancerede vi i slutningen af forrige år en ny strategi, der fokuserer på kategorilederskab og tilvækst. Med sin meget interessante baggrund er Peter oplagt til at tage dette videre i vores danske virksomhed. Peter har vist tydelige resultater i sine tidligere positioner, og jeg er overbevist om, at han er den rette person til at lede og udvikle Atria Danmark på en succesfuld måde, siger Tomas Back, Executive Vice President i Atria Scandinavia, i en pressemeddelelse.

Peter Frank Andersen tiltræder stillingen 18. juli og kommer også til at indgå i Atria Scandinavia’s ledergruppe.

Han afløser Anders Laursen, der overtager stillingen som direktør og partner i Rokkedahl Kylling.

I Danmark har Atria 160 medarbejdere i Horsens.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.174