23948sdkhjf

NorthSide giver øko-procenten endnu et hak opad

Garanterer, at årets festival bliver landets mest økologiske musikbegivenhed nogensinde
Musikfestivalen NorthSide i Aarhus sætter i år barren historisk højt og garanterer, at årets festival bliver landets mest økologiske musikbegivenhed nogensinde med minimum 90 procent økologiske produkter i alle madboder

Der har været fokus på økologi på NorthSide i en årrække, og siden 2014 er der blevet sat minimumskrav til restauratører, der vil sælge mad på festivalen. Det betød i 2015, at mere end 85 procent af den mad, der blev indtaget på festivalen, var økologisk. Derfor ændres adgangskravet i år til 90-100 procent for alle restauratører, eller hvad der svarer til et økologisk guldmærke.

I Fødevarestyrelsen opererer man ikke bare med det kendte, røde økomærke, men også med bronze- (30-60 procent), sølv- (60-90 procent) og guldmærker (90-100 procent), der uddeles til restauranter og spisesteder med fokus på økologi. Fødevarestyrelsen var også til stede på NorthSide i 2015, og her medbragte styrelsen 64 økologiske spisemærker, hvoraf hele 40 var af guld.

- Lækre, økologiske madoplevelser og kolde øko-fadøl er det perfekte match med festivalstemning og fed musik. Og det er det, den unge, bevidste festivalgænger vil have.

- Det er en imponerende og ambitiøs økologisk rejse, NorthSide har været på de seneste år. Og det er utroligt flot, at festivalen når en rekordhøj økologi-andel på minimum 90 procent i måltiderne på årets festival. siger Torben Blok, foodservice-markedschef i Økologisk Landsforening.

Fokus på økologiske drikkevarer

Selv om der er stolthed over de flotte resultater fra 2015, skal succesen ikke bare gentages, men også forbedres i år. Derfor udvides fokus nu, så det også bliver sikret, at der kommer økologi i glassene.

NorthSide stod i 2014 for verdenspremieren på den økologiske øl Tuborg Rå, der efterfølgende er blevet et landsdækkende hit. Festivalen har desuden de seneste to år arbejdet hårdt for at sikre, at der var et udvalg økologisk af vin, champagne og alkohol af høj kvalitet i barerne.

Dette fokus udvides nu med et samarbejde med saft- ogt juiceproducenten Søbogaard, der på NorthSide også vil diske op med blandt andet 100 procent økologisk gin og vodka.

Søbogaard og andre nye samarbejdspartnere skal hjælpe til med at flytte NorthSide fra over 65 procent til minimum 75 procent økologiske drikkevarer på tværs af alle udskænkningssteder på festivalen.

NorthSide 2016 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 17.-19. juni.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078