23948sdkhjf

Fødevarestyrelsen advarer mod kød fra ulovlig slagter

Kød, der skulle have været destrueret, kan i stedet være havnet hos forbrugere
Fødevarestyrelsen advarer forbrugere, der har købt eller modtaget okse-, lamme- eller svinekød fra en ulovlig slagter på adressen Brejninggårdsvej 24, 6920 Videbæk, om at kassere det, da kødet kan være fordærvet eller inficeret med sygdomsfremkaldende bakterier.

Dyrene - et kreatur, to grise og tre lam - er slagtet under uhygiejniske forhold og uden om Fødevarestyrelsens kontrol. Det betyder blandt andet, at embedsdyrlægen ikke har tilset dyrene før eller efter slagtning, ligesom Fødevarestyrelsen ikke ved, hvor dyrene stammer fra. Derfor kender Fødevarestyrelsen ikke til dyrenes sundhedstilstand, før de blev slagtet.

Forsegling brudt

Fødevarestyrelsens rejsehold opdagede kødet ved et kontrolbesøg tidligere på måneden og beslaglagde det på adressen i et forseglet kølerum til senere destruktion under Fødevarestyrelsens opsyn.

Ved et opfølgende besøg i fredags måtte Fødevarestyrelsen dog konstatere, at forseglingen var brudt og kødet var fjernet. Derfor kan det ikke afvises, at kødet er kommet ud til forbrugerne.

Fødevarestyrelsen vil anmelde sagen til politiet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094