23948sdkhjf

Hansens Flødeis trodsede møgsommer

Igen millionoverskud i familievirksomheden
Selv om sommeren 2015 absolut ikke var en isproducents ønskedrøm, formåede Hansens Flødeis ved Jægerspris alligevel at komme ud af regnskabsåret med et solidt overskud:

Resultatet før skat landede på knap 1,9 million kroner. I 2014, hvor sommeren var langt bedre, var overskuddet før skat på 2,17 millioner.

Bruttofortjenesten er steget fra 13,0 til 17,9 millioner kroner, men personaleomkostningerne er fulgt med op - de steg med godt 3,7 millioner til 13,8 millioner kroner.

Hansens Flødeis drives af brødrene Rasmus og Anders Eibye, som har tre tidligere generationers is-erfaring at trække på.

Brødrene kunne for nylig glæde sig over, at Hansen-isene fremover bliver solgt i Tivoli i København, og også på Roskilde Festival står der Hansen på isene. Brødrene indgik sidste år en tre-årig eksklusivaftale med Roskilde Festival.

Mælken til flødeisene kommer fra to lokale, økologiske gårde, hvor mejeriets egen mælkebil henter råvaren.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078