23948sdkhjf

FoodService Danmark fordoblede overskuddet

Dagrofa-selskabet er nu ganske tæt på at blive solgt
Grossistfirmaet FoodService Danmark, som er sat til salg af ejeren, Dagrofa, ligner i høj grad en god investering: Datterselskabet omsatte sidste år for næsten 4,7 milliarder kroner og endte med et overskud på godt 101 milllioner, en stigning på over 125 procent, skriver Børsen.

- Dybest set handler det om, at vi er blevet meget mere fokuserede på, hvad vi vil. I dag er det ikke længere nok at være grossist. Det produkt, vi køber hos en producent, skal vi tilføre noget merværdi, siger administrerende direktør Henrik Clausen til avisen.

FoodService Danmark er til salg, fordi Dagrofa vil fokusere på detailhandel, og koncernchef Per Thau oplyser til Børsen, at han regner med, at salget går igennem i løbet af sommeren.

Samtidig med salgsprocessen er FoodService Danmark, der p.t. holder til i Hvidovre, ved at bygge et nyt logistikcenter i Ishøj. Dér skal både hovedkontoret og to af de tilhørende specialistforretninger, Prima Frugt og HKI Ost, have adresse.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078