23948sdkhjf

Kvickly fik kæmpestort 2015-overskud

Kæden er pludselig rentabel efter 53 år med minus
Over 100 millioner kroner på halvandet år er det lykkedes supermarkedskæden Kvickly at hæve sin bundlinje med.

Fremgangen kommer efter 53 år med røde tal på bundlinjen, som for første gang blev vendt til plus i 2014. Det er således kun anden gang nogensinde, at Kvickly med sit 2015-regnskab kan fremvise et resultat med sorte tal.

- Vi er kun i starten af rejsen til igen at blive en betydelig spiller, lyder det fra kædens direktør, Søren Steffensen, til FødevareWatch, som har fået adgang til en række af selskabets nøgletal.

Fra 2013 til 2014 steg omsætningen med 1,1 procent, og fra 2014 til 2015 steg den med 2,5 procent., mens bruttoavancen er hævet med mere end to procentpoint fra 2013 til 2015.

Og Søren Steffensen understreger over for FødevareWatch, at ambitionen er, at væksten i omsætningen skal fortsætte med at stige i 2016 og frem:

- Kvickly kommer ikke til at levere underskud mere. Det kan jeg love dig. Vi har også en plan om, at vi skal fordoble vores overskud i de kommende år, siger han.

- Hidtil uset succes

Det har ikke været muligt at få de eksakte tal, da Coop ikke offentliggør driftsresultater for de enkelte kæder, men Kvickly-direktøren siger, at der er tale om en hidtil uset detailsucces:

- Det er en af dansk detailhandels største turn-arounds nogensinde. Det er en kæde, der har tabt milliarder over årene, og lige pludselig begynder vi at tjene penge, uden at vi har lukket en masse butikker eller lavet massefyringer. Vi har gjort det ved at fokusere på nogle få kerneområder og sat vores medarbejdere rigtigt i spil. Det er jo en drømmehistorie.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067