23948sdkhjf

Coloplast nedjusterer

Et fortsat pres på den europæiske urologiforretning og stigende konkurrence på hud- og sårplejeområdet betyder, at Coloplast nu sænker forventningerne til virksomhedens organiske vækst i indeværende finansår fra ca. 8 til ca. 7%. Målt i danske kroner svarer det til en forventet rapporteret vækst på 5-6%.
Samtidig har organisationsændringer i 2006 og udflytning af produktion fra Danmark endnu ikke givet de forventede positive økonomiske resultater. Derfor sænker Coloplast også forventningerne til virksomhedens overskudsgrad fra 16-17% til ca. 15% i faste valutaer. Målt i danske kroner forventes overskudsgraden i 2007/08 nu at blive ca. 14%.

- i var nok lige lovligt optimistiske i maj i år med hensyn til salget, og produktivitetsforbedringerne i år bliver desværre heller ikke helt, som vi forventede. De forhold har vi nu taget konsekvensen af over for aktiemarkedet, siger Sten Scheibye, adm. direktør for Coloplast.

- Vores produktionsarbejdere i Ungarn er ligeså effektive, som vi regnede med. Men den gevinst er ikke nået bundlinjen, fordi produktionsorganisationen har brugt pengene andre steder - blandt andet på flere funktionærer, siger Sten Scheibye.

Coloplast vil i den kommende tid analysere virksomhedens globale produktionsorganisation for at få klarlagt årsagerne til de manglende forbedringer af effektiviteten.





Kilde: Coloplast

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.313