23948sdkhjf

Mad-uroen ulmer hos Coop

Topchef Peter Høgsted er et omvandrende missil, mener skeptisk direktør fra SuperBrugsen
Coop-topchefen Peter Høgsteds omfattende ændringer i dagligvarekoncernen får uro og skepsis til at pible frem i de mange selvstændige brugsforeninger, hvor man frygter, at omkostningerne løber løbsk. Det skriver Berlingske Business.

Hans Larsen er direktør i SuperBrugsen i Fensmark ved Næstved, og han er en af dem, der er skeptisk over for den retning, Coop har taget med Peter Høgsted ved roret. Han mener, at Peter Høgsteds fokus på langsigtede investeringer er for dyrt på den korte bane.

- Peter Høgsted er et omvandrende missil, som virkelig kan tænde brugsforeningerne, siger Hans Larsen til Berlingske Business og uddyber sin umiddelbare frustration:

- Der er ingen tvivl om, at han er en kreativ mand. Men det kniber med at tjene penge, og man kan altså ikke reinvestere så meget med et så begrænset overskud.

Peter Høgsted er godt klar over, at hans mission om at ændre danskernes madvaner og gøre dagligvarehandlen til mere og andet end discount både tager tid og koster penge.

- Det er klart, at det er en langsigtet strategi, for vi har brugt 20 år på at forklare danskerne, at det er ligegyldigt, hvad de spiser, bare det er billigt. Det ændrer man ikke fra den ene dag til den anden, siger Peter Høgsted til Berlingske Business og tilføjer, at det koster at skabe forandring.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125