23948sdkhjf

Dyrehøj Vingaard hædret med bronze

Sjællandsk vin fik flot anerkendelse i London
Dansk vinproduktion har igen slået sit navn fast i udlandet. Dyrehøj Vingaard på Sjælland er således netop blevet tildelt en bronzemedalje fra en af verdens største vinkonkurrencer, The International Wine Challenge i London, skriver dagbladet Nordvestnyt.

Medaljen er givet til vingårdens mousserende Rös Muscaris, årgang 2013.

- Det er naturligvis en fornem hæder og anerkendelse af vores arbejde. Men det er også udtryk for, at danske vine i det store udland tages mere og mere seriøst. Vi viser, at vi kan være med, også når vi konkurrerer mod de største i verden, siger vinbonde Betina Newberry til dagbladet.

Dyrehøj Vingaard blev etableret i 2008 af Betina Newberrys bror, Tom Christensen, der stadig ejer virksomheden. Den har nu over 25.000 vinstokke og producerer både rødvine, hvidvine, rosévine, mousserende vine, frugtvine og likører.



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079