23948sdkhjf

Carlsberg trækker politiet ind i cider-sag

Carlsberg er blevet blåstemplet af Fødevareregion Øst, så der ikke lænere hersker tvivl om, at der er æbler i den omtalte sommerdrik Somersby. Men Carlsberg har lidt under de hårde anklager, og nu politianmelder de den person, som formentlig har gået bevidst til medierne for at skade Carlsbergs omdømme.
Bryggeriet er ude efter den anonyme person, som har informeret flere danske medier om en analyse fra laboratoriet Eurofins, der påviste, at drikken var helt
uden sporstoffer fra æbler. Eftersom denne anklage ikke længere kan opretholdes, mener Carlsberg, at der er grund til at trække politiet ind i sagen.

- Forløbet tegner der sig et billede af en person, som bevidst har forsøgt at skade Carlsberg Danmark og produktet Somersby. Og budskabet er på grund af medieomtalen trængt ind hos mange danskere. Derfor foretager vi nu en politianmeldelse, udtaler Carlsberg Danmarks kommunikationsdirektør, Jens Bekke.

Kilde: Dagbladet Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.965