23948sdkhjf

Flyvende start til nye engangsflasker

Royal Unibrew har fået et vaskeægte sommerhit med lanceringen af nye engangsflasker til læskedrikke. Kampagnen har dog også mødt kritik, fordi en 0,6 literflaske i kampagneperioden har afløst halvliterflasken.
Sommerens kampagne har fået forbrugerne til at rive den nye type sodavandsflaske ned fra hylderne. De fuldt genanvendelige flasker er flottere og lettere end de traditionelle flasker, og det har forbrugerne virkelig bemærket.

- Vi kan konstatere, at både forbrugere og butikker er begejstrede for at få en værdig afløser for de skrammede og lidt tunge genanvendelige flasker. Vi har fået en god salgsfremgang, og det er vi fantastisk godt tilfredse med, fortæller Michael Nørgaard Jensen, der er salgsdirektør for Norden hos Royal Unibrew.

Ny flaske i gamle størrelser
For at gøre forbrugerne opmærksomme på den nye flasketype har Royal Unibrew kørt en sommerkampagne, hvor en 0,6 literflaske har afløst den traditionelle halvliterflaske. Kampagnen slutter til september som planlagt. Herefter erstattes flasken af en halvliters flaske.

- Sommerkampagnen slutter på den anden side af sommerferien, hvor vi går tilbage til 0,5 liters flasker. Det er der tre årsager til. Det er produktionsteknisk nemmere med færre flaskestørrelser, vi har været i dialog med patientorganisationer og lyttet til deres bekymring for brug af større flasker, og endelig har kampagnen opnået det, der fra starten var målsætningen. Nemlig at gøre danskerne opmærksomme på, at man nu kan få kendte brands i engangsflasker her i landet, siger Michael Nørgaard Jensen.

Den nye engangsflaske er med pant og genanvendes fuldt ud. Den findes i flere størrelser, og den afløser den gamle flasketype.

Kilde: Royal Unibrew

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079