23948sdkhjf

Ny uddannelseskonsulent i Medicoindustrien

Ingrid Klinth Holm er 18. august startet som uddannelseskonsulent i Medicoindustrien. Ingrid bliver ansvarlig for udvikling og gennemførsel af Medicoindustriens kurser, der er målrettet til medarbejdere i medicovirksomheder og sundhedssektoren i Danmark.


Ingrid er uddannet bromatolog og har igennem en årrække arbejdet med kurser og intern uddannelse i bl.a. DELTA og FOSS. I Medicoindustrien vil Ingrid arbejde tæt sammen med uddannelseskoordinator Morten Petersen.

Medicoindustrien afholder årligt ca. 30 kurser for godt 450 kursister fra medicovirksomheder og sundhedssektoren i Danmark. Medicoindustrien tilbyder også Medicokonsulentuddannelsen, som er en 12 måneders grunduddannelse for salgs- og marketingmedarbejdere i medicobranchen.

Medicoindustriens kurser er åbne for alle. Kurserne udvikles i tæt samarbejde med Medicoindustriens udvalg, erfa-grupper og medlemsvirksomheder. Underviserne er faglige eksperter fra medlemsvirksomhederne samt andre faglige eksperter, danske såvel som internationale.

Kilde: Medicoindustrien

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078