23948sdkhjf

Fusion i gummivalsebranchen

De to Horsens-virksomheder Teknisk Gummi Horsens A/S og Horsens Gummivarefabrik har besluttet at lade de to selskaber fusionere og bliver hermed den absolut førende danske gummivalseproducent.
For at styrke konkurrencedygtigheden og den fortsatte vækst har aktionærerne i Teknisk Gummi Horsens A/S og Aktieselskabet Horsens Gummivarefabrik besluttet at fusionere de 2 selskaber med Shareholder Invest Growth A/S, Horsens som hovedaktionær. De fusionerede virksomheder er begge veldrevne og kendte indenfor salg og produktion af industrielle kvalitetsgummivalser.

Fusionen vil indebære effektivitetsfordele og vil tilsvarende skabe synergieffekt. Den styrkede organisation forventes at frigøre ressourcer, der kan styrke salgssiden. Det fusionerede selskab videreføres under navnet Teknisk Gummi Horsens A/S med produktion på adresserne Norgesvej 4-6 og Finlandsvej 8, 8700 Horsens. Virksomhedens salgsafdeling og administration samles på Norgesvej 6.

I tilknytning til fusionen fratræder direktør Jette Christensen som led i Aktieselskabet Horsens Gummivarefabriks generationsskifte. Alle øvrige medarbejdere fortsætter uændret med Claus Risborg Nielsen som administrerende direktør. Virksomhedens kunder vil således fremover blive serviceret af de samme personer som hidtil.

Det fusionerede selskab beskæftiger i alt 46 medarbejdere, heraf 3 medarbejdere i det 100 % ejede svenske handelsselskab Teknisk Gummi Horsens i Sverige A/B i Halmstad.

Selskabet har kunder indenfor den grafiske industri, blikindustri, emballageindustri, plastindustri, træindustri, maskinindustri og fødevareindustri.

Det er aktionærernes målsætning at videreudvikle Teknisk Gummi Horsens A/S som en førende international gummivalseproducent med hovedsæde i Horsens.

Kilde: Teknisk Gummi A/S

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093