23948sdkhjf

Føtex gør plads til lokale varer

Alle kædens varehuse med på konceptet "Smag det lokale"
Varehuskæden Føtex afsætter nu plads til lokale varer i alle landets næsten 100 Føtex-varehuse. Det sker med kædekonceptet ’"Smag det lokale".

- Vi oplever i stigende grad, at vores kunder efterspørger lokale varer og har fokus på kvalitet, bæredygtighed og nærhed. Det betyder meget for vores kunder, at de kender det område, varerne kommer fra, fortæller Tore Nederland, sortiments- og projektchef i Føtex.

Efter at Føtex udvidede sortimentet af lokale varer i de første varehuse, stod det hurtigt klart, at efterspørgslen var landsdækkende.

- Det er rigtig stort, at vi nu kan sige, at vi er landsdækkende med konceptet "Smag det lokale". Kunderne efterspørger lokale varer i stor stil, men ikke alle bor lige i nærheden af en gårdbutik med specialvarer, siger Tore Nederland.

- Bredt ud


I hver Føtex er der cirka 20 forskellige lokale producenter og omkring 70 forskellige varer.

En af de producenter, der leverer varer til Føtex, er Æblespecialisterne. Ægteparret Malene Grønlund og Peder Jensen fra Silkeborg står bag virksomheden, der med afsæt i gamle, danske æblesorter producerer æblespecialiteter som æblesmør og æblechutney. For Æblespecialisterne betyder det meget at være på hylderne i Føtex.

- Vi kommer helt anderledes bredt ud med vores varer i stedet for kun at sælge til specialbutikker, som vi har været vant til. Det er meget vigtigt for os at nå de kunder, som handler dagligt, for det er jo ikke alle, der vil køre tre kilometer ned ad en grusvej for at købe dansk æblesmør, nævner Malene Grønlund.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094