23948sdkhjf

Dansk drikkevandsprojekt modtager pris

Med potentiale for at blive en stor eksportsucces hædres den danske forsker Marina Bergen Jensen for sin teknik, der kan omdanne regnvand til drikkevand.
Teknikken renser kort fortalt regnvand for tungmetaller og organiske stoffer og bliver dermed så rent, at det kan drikkes. Og det kan være til stor nytte de steder i verden, hvor der er stor mangel på rent drikkevand. UNPD, FN’s globale udviklingsorganisation, anslår, at 1,2 mia. mennesker i dag lever i områder med mangel på vand

- Vi kan fjerne både partiklerne og lave det grå vand om til klart vand, som ligner drikkevand. Vi kan samtidig dokumentere, at vi fjerner den usynlige forurening i form af opløste tungmetaller og organiske forbindelser. Så jeg synes ikke, at der behøver at være langt til, at vi kan lave egentligt drikkevand, siger
opfinder af teknikken Marina Bergen Jensen, seniorforsker ved Skov & Landskab, Københavns Universitet.

Hun modtog i aftes Alectia-prisen på 250.000 kr. tildelt af Birch & Krogboe Fonden. Begrundelsen for valget lød således: ”Marina er et enestående fyrtårn i forskerverdenen i relation til vandsektoren. Hun tager initiativer, udvikler, underviser, og genererer stærk innovation mellem forskningsinstitutioner, virksomheder og myndigheder i relation til hendes forskningsområder.”

Kilde: Dagbladet Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062