23948sdkhjf

Carlsberg indgår samarbejde med energikæmpen Monster

Dermed rykker Carlsberg frem i feltet på energimarkedet i Danmark.
Carlsberg har landet en aftale med et af verdens største energimærker inden for drikkevarer, skriver FødevareWatch.

Aftalen betyder, at bryggeriet fra 1. september 2016 overtager distributionen af milliardselskabet Monster Beverage Corporations produkter i hele Danmark. Dermed udvider bryggeriet sin portefølje med et af verdens største energimærker.

Carlsberg distribuerer allerede energimærket Burn i Danmark, og med den nye aftale rykker bryggeriet frem i feltet på energimarkedet i Danmark.

- Vi kommer til at slå nummer tre i markedet og bliver den største konkurrent til nummer ét i Danmark, siger Mark Kenny Petersen, der er Commercial Manager for Energy hos Carlsberg, til FødevareWatch.

Carlsberg bliver med aftalen større end Faxe Kondi Booster, som er nummer to i markedet, men ligger stadig bag Red Bull, som er nummer et.

Det har hidtil været selskabet Hansen & Co., som stod for distributionen af Monster i Danmark. Hvorfor det amerikanske selskab har valgt at skifte partner skyldes blandt andet, at amerikanerne er interesserede i at blive større inden for salget i on-trade, der dækker over salgskanaler som barer og restauranter:

- Carlsberg er forholdsvis store både i off-trade (salg i butikker, kiosker o.l., red) og on-trade, og som det er lige nu sælger Monster ikke i on-trade. Carlsberg skulle bl.a. derfor gerne kunne sælge dem ude i on-trade kanalerne i Danmark, da kunderne allerede efterspørger Monster, siger Mark Kenny Petersen til FødevareWatch.

Han begyndte 1. maj i en nyoprettet stilling som Commercial Manager for Energy i afdelingen for Marketing Soft Drinks hos Carlsberg og kommer til at stå for distributionsaftalen i Danmark.

Med 16,67 pct. af aktierne er det Coca-Cola, som har aktiemajoriteten i Monster Beverage Corporation, der omsatte for 2,72 mia. dollars i 2015, svarende til 17 mia. kr. Carlsberg er allerede ansvarlig for produktion, distribution og salg af Coca-Colas varemærker i hele Danmark.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079