23948sdkhjf

Jysk glasemballagefirma opkøber konkurrent

GlasogFlasker.dk i Ølgod har netop indgået aftale om køb af Sylteglas.dk.
Glasemballagefirmaet GlasogFlasker.dk udvider forretningen med købet af den konkurrerende webshop Sylteglas.dk.

Ifølge GlasogFlaskers salgschef, Knud Kjær Nielsen, omfatter opkøbet Sylteglas.dks navn og domæne samt varelager og forhandling af opbevaringsglas fra den store tyske producent Weck.

- Vi har en plan om at øge vores omsætning over de næste par år, og det skal primært ske ved organisk vækst, men vi er også klar til at købe, når der byder sig en lejlighed og det giver mening, siger Knud Kjær Nielsen.

Stort udvalg til den lille producent
Sylteglas.dk har siden etableringen i 2011 markeret sig som en webshop udelukkende fokus på salg af opbevaringsglas fra den store tyske producent, Weck, som er kendetegnet ved deres karakteristiske jordbær-logo på glassene. Købet giver dermed GlasogFlasker forhandling af det fulde sortiment på cirka 40 varianter.

- Vi arbejder med en lille niche indenfor glas og flasker, og der har vi til gengæld Danmarks største udvalg. Så når en mindre fødevareprocent ønsker glas eller flasker til deres produkter, så har vi et stort og alsidigt udvalg på hylderne, udtaler salgschef Knud Kjær Nielsen.

Den endelig konstruktion er ikke afklaret endnu. Til at starte med bliver Sylteglas.dks domæne bevare men lagt under GlasOgFlaskers webshop.

Ekspansion på flere fronter
Opkøbet står ikke alene i udvidelsen.

- Vi har samtidig styrket organisationen med ansættelsen af Jesper Møller Thomsen til en stilling som E-handelschef, og han har stort fokus på at sælge mere i vores webshops, samt via de sociale medier. Derudover råder vi over 8.000 kvadratmeter lager, så alt i alt er vi klar til at ekspandere forretningen, siger Knud Kjær Nielsen,
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11