23948sdkhjf

Sildefusion koster på bundlinjen

Men Tenax Sild er tilfreds efter købet af Lykkeberg
Nyborg-virksomheden Tenax Sild måtte i 2015 notere sig en nedgang i overskuddet efter skat på 1,7 million kroner i forhold til året før. I det seneste regnskab landede resultatet på godt syv millioner kroner.

Det er dog både tilfredsstillende og helt som forventet, idet virksomhedens fusion med sildevirksomheden Lykkeberg har givet en række engangsudgifter, påpeger ledelsen i bemærkningerne til regnskabet.

Hørve-fabrik lukket

Tenax Sild købte i januar sidste år Lykkeberg, hvis fabrik i Hørve blev lukket i august og produktionen flyttet til Nyborg. Med opkøbet overtog Tenax et marked inden for modnede sild, som var Lykkebergs speciale.

I forbindelse med, at fusionen er gennemført som planlagt har Tenax Sild også gennemført en kapitalforhøjelse, så soliditetsgraden er steget markant. Den var ved udgangen af 2015 på 54,3 procent, svarende til en egenkapital på godt 70 millioner kroner.

Virksomheden havde i løbet af året i gennemsnit 65 fuldtidsmedarbejdere. Før fusionen var tallet 44.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079