23948sdkhjf

Marels flytning er gået gnidningsløst

Trods farvel til Bornholm steg indtjeningen markant i 2015
Med et overskud efter skat på cirka 113 millioner kroner tjente procesudstyr-koncernen Marel i 2015 cirka lige så meget som i de foregående to år tilsammen.

I 2014 var overskuddet omkring 74 millioner kroner, og i 2013 var det 37 millioner.

Omsætningen steg til 682 millioner kroner, mod 546 millioner året før.

Fra Bornholm til Aarhus

I foråret 2015 annoncerede Marel, at virksomheden ville lukke sin produktion på Bornholm med årets udgang. Al produktion blev flyttet til Aarhus og i en vis udstrækning til koncernens faciliteter i Slovakiet.

- Projektet er afsluttet uden nogen større negativ effekt på produktiviteten og på lønsomheden på de produkter, der tidligere blev produceret på Bornholm, fastslår ledelsen i regnskabet. Det fremgår, at omstruktureringsudgifterne var på cirka 7,5 millioner kroner.

Det samlede resultat levede op til forventningerne og er ifølge ledelsen tilfredsstillende.





Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089