23948sdkhjf

Ny alko-is rammer Danmark: Kan sælges lovligt til børn

Snart er der is med alkohol ved siden af Magnum og Filur i frostboksen.
I disse uger sendes frostbiler ud i det danske sommerland med skub-op-isen N1ce, der indeholder fem procent alkohol og fås i varianter som mojito, margarita og daiquiri. Det skriver Metroxpress.

Isen blev sidste år lanceret i Sverige, der spiste sig gennem 1,5 millioner alko-is.

- Man kan foreløbig få os i et par danske butikker, på Bakken og på flere af sommerens festivaler. Vi bliver solgt efter en EU-regel, der tillader op til fem procent alkohol i fødevarer, som butikker faktisk lovligt må sælge til børn. Vi beder dog butikker om at følge den danske 16-årsregel, siger stifter Mikael Drane, der har lanceret produktet sammen med dj-duoen Axwell & Ingrosso.

For 13 år siden smed kæderne "Vodka-nissen" af hylderne, fordi den kombinerede rød sodavand, sprut og en nisse. Foreningen Alkohol og Samfund mener, at den nye is bør ryge samme vej.

- Det er en uskik, at man putter alkohol i fødevarer. Vand-is er jo noget, som normalt kun børn spiser – og kan de adskille, hvad der er alkohol i, og hvad der er en anden is i køledisken? Jeg synes, at det er et uansvarligt produkt, fordi det henvender sig så meget til børn, siger formand Anette Søgaard Nielsen til Metroxpress.

- Direkte usympatisk produkt


Vin og Spiritus Organisationen mener, at alkohol kun bør sælges i flasker og dåser.

- Det er fint, folk prøver nye ting, men det her er langt inde i gråzonen. Når de siger, at de anbefaler en aldersgrænse, vil de så have kioskdamen til at tjekke legitimation, når man køber is?, spørger formand Michael Holm

Socialdemokraternes forbrugerordfører, Karin Gaardsted, finder det forkert, at N1ce-isen bliver placeret blandt helt almindelige is i landets kølediske.

- Det er et direkte usympatisk produkt, der går lige til grænsen af, hvad man må inden for loven. Jeg mener ikke, at der bør ligge is med alkohol ved siden af Københavnestængerne i butikkerne. Vi bør beskytte børn mod den slags, siger hun til Metroxpress
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078