23948sdkhjf

R2 Groups sidste regnskab: Overskuddet halveret

Men ingrediensvirksomheden, der nu hedder Caldic, omsatte for mere
Efter at have haft stigende indtjening hvert år siden 2011 måtte ingrediensvirksomheden R2 Group i Hedensted sidste år notere sig et markant fald: Årets resultat efter skat blev 11,9 millioner kroner, næsten en halvering i forhold til de 21,7 millioner i 2014.

Til gengæld steg nettoomsætningen en smule, fra 594 til 607 millioner kroner.

2015-regnskabet er det sidste, der bærer navnet R2 Group, idet koncernen i maj i år skiftede navn til Caldic efter den hollandske koncern, der købte R2 Group i september sidste år.

Nedskrivninger

Medvirkende til det forringede resultat i Caldic Ingredients Denmark er ifølge ledelsens regnskabsbemærkninger, at der i forbindelse med opkøbet er sket "en tilpasning af de regnskabsmæssige skøn for så vidt angår nedskrivningsprincipper på selskabets lagerbeholdning". Effekten af denne ændring i skøn har medført en nedskrivning på 1,85 million kroner.

Der er også nedskrevet godt 2,5 millioner kroner på goodwill.

Efter forholdene er der ifølge ledelsen med direktør Steen Nordmark i spidsen tale om et tilfredsstillende resultat.

Alle R2 Groups fødevareaktiviteter er nu samlet under navnet Caldic Ingredients Denmark A/S, mens alle aktiviteter inden for kemiske råvarer, farmaceutiske råvarer og biocider hedder Caldic Denmark A/S.

Sidstnævnte, der har Thomas Nielsen som direktør, har også aflagt regnskab, og det viser et resultat efter skat på godt tre millioner kroner mod 1,7 million året før. Bruttofortjenesten steg med godt 300.000 kroner og rundede lige netop de otte millioner.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078