23948sdkhjf

Nyt Cocio-regnskab det bedste i årevis

Iskaffe bliver en større og større del af forretningen
2015-regnskabet blev det flotteste siden 2009 for Cocio Chokolademælk i Esbjerg.

Virksomheden tjente sidste år 12,4 millioner kroner efter skat, hvilket var godt 2,2 millioner mere end året før. Bruttofortjenestem steg fra 68,4 til 73,3 millioner kroner.

Chokolademælk er fortsat det største produktområde for Cocio, men en voksende afsætning af iskaffe-produkter har i høj grad været med til at sikre fremgangen.

Højt markedsførings-niveau

- En fastholdelse af Cocios position på det danske marked og vækst på eksportmarkederne, samtidig med en fortsat vækst i produktionen af iskaffeprodukter til de europæiske markeder, har medført en pæn stigning i både afsætning og omsætning, hvilket blandt andet har medført en vækst i bruttofortjenesten på cirka syv procent, nævner ledelsen i årsrapporten.

- Markedsvilkårene øger til stadighed priskonkurrencen, hvilket medfører et højt markedsførings- og promotionniveau for at kunne tiltrække forbrugerne. Cocio har igen i år i lighed med de senere år investeret væsentligt i Cocio-mærket, tilføjer ledelsen.

Cocio Cholademælk har de seneste otte år været 100 procent ejet af Arla-koncernen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078