23948sdkhjf

Slikbutikker tømt og lukket af Skat

Myndighederne slog til i fem jyske byer
Ved en stor aktion torsdag slog Skat og Fødevarestyrelsen til mod slikbutik-kæden Slikkepindens forretninger i Aalborg, Kolding, Vejle, Herning og Randers. Alle stederne blev butikkerne tømt for søde sager og lukket, skriver Jyllands-Posten.

Hverken Skat eller chefen for Fødevarestyrelsens rejsehold, Michael Rosenmark, ønsker over for avisen at oplyse noget om årsagen til aktionen, Sidstnævnte bekræfter dog, at medarbejdere fra Fødevarestyrelsen har assisteret fogedretten med at tømme de fem forretninger.

Kæden har utallige gange tidligere fået bøder og sure smileyer og er også vant til at få beslaglagt slik - blandt andet på grund af rod med fakturaer og problemer med at dokumentere, hvor slikket kommer fra.

Revisor Bjarne Bilenberg, der varetager regnskaberne for Slikkepinden, siger til Jyllands-Posten, at han ikke ved, hvorfor de fem butikker er blevet lukket og alt slikket konfiskeret. Han regner med først at få set på sagen i næste måned.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062