23948sdkhjf

Rynkeby ramt af shitstorm

Sommerkampagne har været "en forfærdelig oplevelse"
En massiv succes har udviklet sig til lidt af et sommermareridt for saft- og juiceproducenten Rynkeby, som nu er i slagsmål med eventbureauet bag en kampagne med billige forlystelsesbilletter.

Det skriver fyens.dk om sommerkampagnen, der gav forbrugere mulighed for at købe forlystelsesbilletter til 25 kroner stykket, men som undervejs udløste en shitstorm mod Rynkeby Foods.

Kampagnen, der kørte i en uge i alle Fakta-butikker, handlede kort fortalt om, at hvis man købte to liter Rynkeby blandet saft, kunne man få en billet til eksempelvis BonBon-Land eller Aalborg Zoo for kun 25 kroner.

Det blev en kæmpestor succes, hvor folk købte blandet saft i enorme mængder. Så meget blev der solgt, at ikke alle fik lov til at indløse deres kuponer., fordi der ikke var billetter nok. Kampagnen blev lukket, og Rynkeby måtte se en shitstorm rase på sin Facebook-side.

- Forkert samarbejdspartner

- Vi er meget kede af det, og det har i det hele taget været en forfærdelig oplevelse. Vi er en ansvarlig virksomhed, og nu bliver der stillet spørgsmålstegn ved alt, hvad vi står for. Vi må bare erkende, at vi har valgt en forkert samarbejdspartner, der ikke er i stand til at leve op til sine forpligtelser, siger marketingdirektør hos Rynkeby Foods Jørn Falk til fyens.dk.

Hos eventbureauet We Make You, der stod bag kampagnen, erkender direktør Casper Christensen, at man ikke var dygtige nok til at beregne, hvor mange der ville købe billetter. Men han siger også til fyens.dk, at Rynkeby har et medansvar, fordi producenten ikke kontaktede Fakta undervejs og fik strammet op på nogle oplysninger om forudsætningerne for kampagnen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157