23948sdkhjf

Danske fjerkræproducenter på barrikaderne

Stadig flere udenlandske kyllinger finder deres vej fra køledisken til de danske forbrugere og det til trods for, at risikoen for salmonella her er meget større. De danske fjerkræproducenter kritiserer Dansk Supermarked for at vildlede forbrugerne.
Dansk Supermarked står for en betydelig del af salget af udenlandsk fjerkræ og udtalte for nylig i Børsen FødevareSundhed, at fødevaresikkerheden for importeret fjerkræ er fuldt på højde med fødevaresikkerheden i dansk producerede kyllinger.

Den udtalelse har nu fået de danske fjerkræproducenter op på mærkerne:

- Det er simpelthen ikke rigtigt. I praksis oplever vi jo, at supermarkedskæderne må trække importeret fjerkræ tilbage tre til fire gange om ugen, fordi det efterfølgende viser sig, at kødet er inficeret med salmonella. Det sker også for Dansk Supermarked, fastslår konsulent Jørgen Nyberg Larsen, Dansk Landbrug, over for Børsen.

Han henviser til, at det er yderst sjældent, at der er dansk fjerkræ blandt de partier, der bliver trukket tilbage pga. salmonella.

Jørgen Nyberg Larsen ærgrer sig over, at den danske indsats for at bekæmpe salmonella i fjerkræ på den måde bliver modarbejdet af Dansk Supermarked.

Kilde: Børsen FødevareSundhed

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078