23948sdkhjf

Madspild får sit helt eget videncenter

Nationalt center bliver lanceret i dag - "det er på tide", mener ekspert
Kampen mod madspild har vokset sig så stor, at der er opstået et naturligt behov for at samle informationerne på området et centralt sted.

Det mener forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, som derfor i dag lancerer et Nationalt Videncenter om Madspild.

- Det bliver Nordens første initiativ af denne slags - og mange har i flere år efterspurgt et initiativ som dette. Derfor er det på tide at samle den efterhånden gigantiske mængde af viden et centralt sted for at skabe solid vidensdeling for borgere, skoleelever, journalister og andre madspildsinteresserede, siger Esther Kristensen, miljø- og madspildskonsulent og vidensansvarlig for Nationalt Videncenter om Madspild.

- Centeret har til formål at oplyse om madspildets omfang, samt oplyse om tiltag, analyser, rapporter, organisationer og andre aktører, som aktivt arbejder med både forebyggelse samt reduktion af madspild, tilføjer hun.

Esther Kristensen nævner også, at Nationalt Videncenter om Madspild med tiden vil søsætte flere længerevarende projekter og initiativer.

- Da der er utroligt meget viden at hente derude, opfordrer vi alle aktører i kampen mod madspild til at kontakte os og bidrage med mere viden, som vi vil kunne fremhæve på videncenterets hjemmeside, www.madspild.dk , påpeger hun.

Nationalt Videncenter om Madspild har fået økonomisk støtte fra Metro-Schrøder Fonden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082