23948sdkhjf

- Der skal investeres heroppe!

Den nye ejer af Top Røg i Skagen klar til at ændre i både produktion og produktportefølje
Selv om den nye ejer af Top Røg i Skagen, Launis-direktøren Gert Nielsen, betegner røgeriet som "en fin, lille gennemført fabrik", så er han klar til at lave en hel del ændringer.

- Der skal investeres heroppe, det er helt sikkert. Det handler om proceslinjer og nye ovne, for vi er nødt til at øge både volumen og værdigraden. Vi skal have gang i noget mere convenience, så det simpelthen bliver nemmere for forbrugeren at spise vores produkter, bemærker Gert Nielsen.

- Vi har rigtig mange projekter på vej, men jeg vil ikke løfte sløret for dem endnu. Nye koste fejer altid anderledes, og vi ser muligheder, ikke problemer, i alt. Det her bliver ved med at være godt, men på en anden måde, tilføjer han.

Top Røg har haft god succes med at røge mindre partier fisk for kunder, som betaler på kilobasis, og det er en forretning, som den nye ejer i høj grad har tænkt sig at fortsætte.

Mere lønrøgning

- Løn-røgning af fisk er blevet en større del af den daglige business, og det vil vi gerne udvikle i samarbejde med kunderne. Den høje laksepris gør, at mange kigger efter nye og billigere alternativer, og det finder vi yderst interessant.

- Ikke mindst røget torsk og sej er blevet et alternativ til den røgede laks, siger Gert Nielsen.

Han har aldrig haft med røgevarer at gøre før, men han er ikke i tvivl om, at han har fiskekendskab nok til at gøre Top Røg til en succes.

Gert Nielsens far stiftede Launis i 1958, og den oprindelige fabrik i Aalbæk blev i 1991 suppleret med en stor rejeproduktion i Skagen, da familien købte en rejefabrik i byen og omdøbte den til Launis Rejer.

Launis - og nu Top Røg - er ejet af Gert Nielsen og hans familie.



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094