23948sdkhjf

Salmonella fundet i frysehus

Danish Crown har ved en egenkontrolprøve konstateret salmonella i et parti forender fra et af slagterikoncernens frysehuse.
Partiet på 1550 kg stammer fra Ringsted og er naturligvis ikke sendt ud til forbrugerne, skriver Danish Crown i en pressemeddelelse.

Salmonellaen er en Typhimurium U292 af typen 822, som gennem nogle måneder har gjort et stort antal danskere syge, men Fødevaremyndighederne vurderer, at der er tale om et såkaldt sporadisk fund.

- Fundet af U292 i de frosne forender kan ikke umiddelbart kædes sammen med salmonellaudbruddet, vi for tiden ser i Danmark. Det er der intet, der tyder på, siger Kim Vandrup Sigsgaard, som er fødevareberedskabschef i Fødevarestyrelsen og kontaktperson for den centrale udbrudsgruppe, som efterforsker smittekilden til udbruddet.

U292 er ikke resistent og kan derfor behandles med almindeligt antibiotika.

Danish Crown har et omfattende egenkontrolprogram med flere end 80.000 prøver om året for at fange salmonella.

Kilde: Danish Crown

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095