Brødproducent stopper rugbrøds-produktion
Rugbrød er ikke længere et rentabelt marked for bornholmske Nyker Brød, der derfor stopper produktionen.
- Vi har nøje fulgt markedet her på øen, men også ovre og i udlandet, og må konstatere, at det fremtidige rentable marked for Nyker Brød ligger i vores produktudvikling inden for økologiske kiks, knækbrød og specialkager. Selv bornholmernes tidligere smag for vores rugbrød har ændret sig, og det må vi naturligvis tage konsekvensen af, hvis virksomheden skal have en fremtid, siger Vibeke Hasselby, der sammen med sin mand Peter Hesselby ejer brødvirksomheden.
Fremtiden byder nu på nye investeringer i pakkemaskiner og bedre udnyttelse af de eksisterende lokaler.
Kilde: TV2 Bornholm